← Alle artikler
Del
Facebook (åbner i et nyt vindue) LinkedIn (åbner i et nyt vindue)

Artikel · 04.09.2026

Big-tech afhængighed

Det er slet ikke så svært at komme uden om big-tech

Inspireret af den seneste tids diskussioner omkring vores afhængighed af big-tech, vil jeg gerne dele mine tanker om dette. For jeg tænker det meget bredere end bare afhængighed af amerikansk big-tech.
Hver gang et it projekt bliver initieret, bør man stille spørgsmålet hvad gør vi os afhængige af? Det gælder sådan set alle projekter, lige fra den mindste hjemmeside til store entreprise projekter med mange aktører.

Det er meget let at bruge en eller anden service til at lave en hjemme side, vupti vupti, så er vi kørende, og alt er sikkert ikke med fra starten, men så skal man bare tilkøbe nogle moduler og så er den klaret. Måske er det kun 80% af det man egentlig ville, men måske bliver de sidste 20 fikset på et tidspunkt.
Det er den situation rigtig mange it-projekter bliver afviklet i. Dermed har man ladet sig nøje med den service som udbydes. Men man har samtidig også gjort sig afhængig af servicen.
Der er rigtig mange eksempler på, at de services man er afhængige af, pludselig stiger voldsomt i pris. Og så har man ikke andre muligheder end at betale og se glad ud.
Eller servicen bliver fjernet fordi der ikke er nok der anvender den. Og så står man der.

Hvis man lavede lidt analyse på projektet, så findes der muligheder for løsninger, der frigør en fra afhængighed. Det er tager meget kort tid at købe en server, køre en container som Jekyll eller Wordpress og man er i gang.
Dermed ejer man sine egne data, man ejer sin egen server og man har lige så nemt til at ændre sin web side, som man ville have med en eller anden udbudt service. Og bedst af alt, man har mulighed for at udvide sin løsning, som man lyster. Uden at skulle være afhængig.
Man har selvfølgelig brug for hjælp til at komme i gang. Men derefter er man sikret kontrol over sit site.
Jeg har for eksempel en server kørende med fuld backup til 11 Euro om måneden, ca. 80 kr. Og ja dem som jeg køber serveren af, kan selvfølgelig sætte prisen op for at drifte min server. Men så kan jeg på meget kort tid bare flytte til en anden serverhosting platform, og jeg kører videre som om intet var hændt. Altså en reel valgmulighed, som at vælge mellem Rema 1000 og Føtex når man køber ind.

Denne analyse bør alle virksomheder gennemføre hver gang de søsætter et it projekt. Og ja, der findes alternativer til Microsoft, Google og Amazon. Der findes opensource dokumenthåndtering og ERP-systemer, som er fuldt på højde med de store amerikanske closedsource systemer. Der findes uafhængige løsninger til alt.
Jeg har ofte argumenteret at afhængighed at services og big-tech services i særdeleshed, er en form for teknisk gæld. Hvis man investerer timer i at få et service system til at køre. Ja så kræver det, at man investere det samme antal timer i at frigøre sig fra den service igen. Hvorimod hvis man analyserer på projektet med det for øje, at projektet skal være uafhængigt, så er der gode muligheder for at man ikke ender i teknisk gæld.

Måske er det en lille smule besværligt i starten. Men tro mig, på den lange bane er det en fornøjelse at vide, at man er uafhængig af services og især big-tech services. Det handler om frihed.
Del
Facebook (åbner i et nyt vindue) LinkedIn (åbner i et nyt vindue)